Sådan får du farver i dit hjem uden at male!

Giv dit hjem en opfrisker og få de naturliger farver frem!

Trænger du til lidt kulør på dit hjem? Hvis du ikke føler dig klar til at male vægge og lofter er der mange andre måder at gøre dit hjem lækkert med farver. Hvad enten du ønsker at sælge eller blive boende, så er her nogle idéer til hvordan du kan forny dit hjem med farver:

Kunst

Kunst over sofaen eller på en væg for sig selv er fantastiske farveklatter. Her er mit tip – hvis du hænger kunst over et møbel, må det ikke være bredere end møblet, det hænger over f.eks. sofaen. Som en tommelfingerregel bør det være omkring 75 % så bredt som sofaen. Brug din kunst som referencepunkt, når du vælger de resterende farver i rummet.

Puder og plaider

I mit arbejde som boligstylist er det altid puderne, som giver den største effekt. Praktiske og stilrene puder er to af mine yndlingsting, når jeg styler. De oser af hygge og kan puste liv i selv den kedeligste sofa. Vælg et par farver fra dit kunstbillede og find så print og mønstre i samme farvepalet. Jeg foretrækker puder med fjer i modsætning til kunststof – de er lidt dyrere, men giver en hel anden følelse.

Møbler

Der er så mange muligheder, når det kommer til møbelstoffer! Det kan godt være lidt af en jungle at finde den rigtige butik, det rigtige møbel eller købe et gammel, som kan males. Hvis du er modig, er det så flot at bruge farve på store møbler som sofaen! Hvis det ikke lige er dig, så brug farve på mindre møbler som stole, sofaborde eller puffer. Det kan fuldstændigt ændre et rum, hvis farverne er brugt rigtigt!

Tæpper

Glem ikke gulvene! Det rigtige tæppe i den rigtige farve binder det hele sammen. Samtidig er der noget skønt over tæpper – de hygger, de bløder op på et stramt design og de er flotte under sofaborde og som løbere på trægulve. Du kan både bruge tæpper som kontrastfarve og som komplimenterende farve alt efter hvilken stil du går efter.

Blomster

Hvis du er mere konservativ, så er en vase med friske blomster altid et stilsikkert valg. Du kan stort set vælge, hvad du vil. Grene, blade, korn og vilde blomster er alle flotte på et spisebord. Jeg har også brugt dunhammere i gulvvaser med stor success.

Dekoration og tilbehør

Farverige vaser, iøjefaldende dekoration og lækre lamper er alle fantastiske måder at få mere farve ind i et rum. Koordinér dine billedrammer eller kunst i dit farvevalg og husk også stearinlys, fade, figurer og vaser.

WordPress Lightbox