Styling af privat bolig i Klampenborg

Klik her og se alle boligcases

Styling af herskabelig bolig med kig til Dyrehaven

I denne styling havde vi æren af at møblere en bolig, som tidligere har været kåret til Danmarks dyreste lejlighed. Den herskabelige lejlighed er beliggende i hjertet af Klampenborg, med et fint kig til Dyrehaven som prikken over i’et på beliggenheden.

Udfordringen ved at møblere denne eksklusive perle, var at style den med respekt for alle de fine features, der allerede er i den smukke gamle bolig. Dette lykkedes med en skøn forening af moderne møbler, kombineret med mere traditionelle nips. Heriblandt smukke bøger af ældre dato og et hyggeligt jagttrofæ, som bringer Dyrehaven med ind i boligen. Flere af rummene i boligen bød i sig selv på smukke tapeter, mønstre og farvede tæpper og med møbler i samme nuancer, fik vi skabt en dejlig kombination af det herskabelige og det moderne.

Alt i alt var dette et yderst spændende projekt, både boligens historie og naturlige charme taget i betragtning. I ældre boliger som denne, får vi nemlig rig mulighed for at arbejde med kontraster, for at skabe en styling hvor alt ender med at gå op i en højere enhed.

WordPress Lightbox