Styling for developer på Nørrebro

Klik her og se alle boligcases

Nyrenoveret tørreloft med rustikke træbjælker i lækker kvalitet

En af vores faste kunder har endnu en gang valgt at lade Busy Bees stå for stylingen af en ny bolig. Denne gang med adresse på tjekkede Nørrebro. Denne skønne perle er et nyrenoveret tørreloft, hvor de rå og rustikke træbjælker i loftet er lejlighedens særkende. Alt er lavet i en lækker kvalitet og med respekt for de originale features i boligen. Derfor har vi også valgt, at træbjælkerne skal have lov til at være det bærende element. I stylingen har vi ladet det naturlige rå træ gå igen, for at komplementere de øvrige trædetaljer i lejligheden. Det ses blandt andet i valget af det rustikke plankebord ved spiseområdet. Det skaber en god kontrast til det stilrene hvide låger i køkkenet. Vi har også valgt fra tilføje bløde elementer som gulddetaljer, vamset velour og hyggelige tekstiler og tæpper. Dette for at at opbløde det rå trælook. Vi har valgt at holde vægdekorationerne på et minimum for at skabe fuldt fokus på de fremtrædende og imponerende træbjælker. Lejligheden har skråvægge, og det har gjort, at vi har valgt at style med møbler, som tilgodeser optimal udnyttelse af pladsen. Generelt er det svært at møblere denne slags bolig, da der er mange skråvægge og finurlige hjørner. Busy Bees har i denne lejlighed fokuseret på at få plads til både en stor sofa og et spisebord med plads til gæster. Derudover er der også stylet fire gode anvendelige soveværelser, hvor stilen fra det store opholdsområde går igen.
WordPress Lightbox